I dette kapitel sættes fokus på lederens muligheder for at gå i dialog med lederkolleger og medarbejdere på et plan, hvor mening og værdiskabende processer er i centrum. De centrale grunddimensioner for denne form for coachende dialog ligger i et fokus på værdier, i muligheder for meningsskabelse og i det narrativ­samskabende perspektiv.
Det er i stigende grad nødvendigt for ledere at kunne fungere dialogorienteret, og tredjegenerationscoaching kan bruges som inspiration i dette arbejde, ligesom det kan være et nyttigt redskab i udviklingen af den relationsskabte organisation (jf. Helth i denne bog).
I erkendelse af, at lederen meget vanskeligt kan fungere som coach i rendyrket form, vil kapitlet diskutere de særlige udfordringer, der ligger i at være leder og coach på én gang. Som fundament til forståelse af coaching og lederskab tages udgangspunkt i en beskrivelse af coachingens tre “generationer” eller tilgange, som hver især kredser om forskellige grundperspektiver. Den første generation af coaching er fx særligt optaget af de konkrete mål, som coachee’en ønsker at opfylde. Der fremhæves den særlige mulighed, der åbner sig for ledere i den tredje generation af coaching, som forfatteren har udviklet (Stelter 2012), og som også udfolder sig i protreptiske samtaler (Kirkeby, Hede, Mejlhede og Larsen 2008; Kirkeby 2016), en særlig form for tredjegenerationscoaching, hvor der sættes særligt fokus på værdirefleksion.