7. januar 2016

Presserende behov for mere viden om ældremad

ældremad

Torsdag d. 7. januar afholdes konferencen ’Mad til ældre: Ny viden til god praksis’ i Fællessalen på Christiansborg. Konferencen er et resultat af et nyetableret samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol, Madkulturen og Københavns Universitet (KU). Konferencen sætter fokus på, hvad vi ved – og i særlig grad hvad vi ikke ved – om hvad der virker på området for ældremad. Formålet er, at alle bliver bedre til at sætte ind mod ældres problemer med underernæring, manglende appetit og manglende måltidsfællesskaber.

KonferenceI dag får 13% af de ældre deres mad fra det offentlige, og behovet for velsmagende og ernæringsrigtig ældremad vil vokse støt frem mod, at der om 30 år vil være 50% flere ældre over 65 i forhold til i dag. Dette skaber en stor udfordring i samfundet – også økonomisk. Derfor er behovet for mere viden presserende.

Mange ældre kunne have et bedre liv

Mange ældre klarer sig godt, lever et aktivt liv og spiser dagligt gode måltider. Men andre har mistet appetitten, kan ikke smage og dufte, lider af demens, har tygge- og synkeproblemer eller savner fællesskab omkring måltiderne. Og 20% af de plejekrævende ældre på hospital eller plejehjem spiser ikke optimalt og er undervægtige.  Men professor, dr. med. Arne Astrup fra Institut for Idræt og Ernæring ved KU påpeger, at der mangler viden om, hvad der virker på området:

”Indtil nu har der været små øer af viden på forskellige felter inden for ældremad, hvor nogen ved en masse om ernæringssammensætning og hvilken effekt f.eks. energidrikke har på vægten, at ensomhed kan virke appetithæmmende eller hvordan det bedste måltid sammensættes inden for et givent økonomisk råderum. Den viden er bare ikke samlet nogen steder, men det vil vi forsøge at gøre nu”, siger Arne Astrup.

Helhedsorienteret syn på mad og måltider

En af dem, der er længst med at indsamle viden om ’best practice’ på området, er professor Heather Keller fra University of Waterloo i Canada, som vil deltage på ældremadskonferencen. Hun påpeger, at der er brug for et helhedsorienteret syn på mad og måltider til ældre. På konferencen præsenterer Heather Keller ’Making Most of Mealtimes’, som er en model for, hvordan der kan skabes ændringer i plejesektoren, som imødekommer ældres komplekse ernæringsbehov.

Et af de forskningsprojekter i Danmark hvor Heather Kellers arbejde udgør en inspirationskilde er Eldorado-projektet. Eldorados leder, professor i sensorik Wender Bredie fra Institut for Fødevarevidenskab på KU fortæller at projektet har til formål at undersøge, hvordan kommunerne bedre kan målrette maden til de ældre, så de får lyst til at spise mere og dermed undgå underernæring samtidig med, at madspil reduceres:

”Vi ved, at både smag og lugtesans ændrer sig med alderen. Men vi har brug for at dykke ned i, hvad ændringerne betyder for accept af maden og dermed de ældres indtag af fødevarer. Desuden skal vi vide mere om hjemmesituationen og det sociale aspekt ved måltidet for dem i madservice. I sidste ende skal det gerne give sig udslag i udvikling af optimerede måltider og en bedre ernæringstilstand og trivsel blandt ældre,” siger professor Wender Bredie.

Måltidet skal nytænkes

Direktør i Madkulturen, Judith Kyst, glæder sig over muligheden for at koble viden og praksis:

”Vi kan hurtigt blive enige om, at et hjemmelavet, velduftende måltid af friske råvarer spist sammen med andre vil være rigtig godt. For det ER godt. Det er bare mere komplekst end dét. Så der er et kæmpe behov for at knytte forskning og praksis tættere sammen, og for at formidle dette til alle dem, der arbejder med ældremad til daglig”.

Hun bakkes op af lektor Jon Fuglsang fra professionshøjskolen Metropol, der fremhæver de åbenlyse mangler på området, hvor især betydningen af madens sensoriske kvalitet og måltidets sociale rammer for de ældres trivsel og livskvalitet nok er alment accepteret, men ikke dokumenteret.

”Der er behov for at nytænke måltidet. I stedet for fokus på korrekt ernæring og sundhed, når man taler om mad til ældre, er der behov for øget opmærksomhed på smag og kvalitet. Jeg oplever en distance og dehumanisering i forhold til måltidet på bekostning af effektivisering, fjernkøkkener og vakuumpakninger. Vi skal have stemningen, smagen og sanseligheden tilbage på bordet – måltidet er et fællesskab, som også personalet i plejesektoren bør tage på sig som en vigtig del af arbejdsopgaven.”

Konferencen ’Mad til ældre: Ny viden til god praksis’ finder sted torsdag 7. januar kl. 10-16 i Fællessalen på Christiansborg. Konferencen er udsolgt.

For yderligere information kontakt

Professor, dr. med. Arne Astrup, Institut for Idræt og Ernæring, KU: 21 43 33 02, ast@nexs.ku.dk

Professor Wender Bredie, Institut for Fødevarevidenskab, KU: 35 33 32 42, wb@food.ku.dk

Direktør Judith Kyst, Madkulturen: 26 84 55 20, judith@madkulturen.dk / alternativt
pressekonsulent Louise Sjöström: 53 62 86 23, louise@madkulturen.dk

Lektor Jon Fuglsang, professionshøjskolen Metropol: 7248 9410, jofu@phmetropol.dk

Emner