Fra simpelt restprodukt til højkvalitets fødevareingredienser
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny metode til oprensning af proteiner fra den presserest, man står tilbage med efter udvinding af rapsolie. I stedet for kun at indgå i lavværdi foderproduktion kan presseresten nu bruges til udvikling af højkvalitets fødevareingredienser.
Af lektor Jens Christian Sørensen, lektor Keld Ejdrup Markedal og journalist Lene Hundborg Koss, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
(Denne artikel er bragt i august 2015-nummeret af Plus Proces)
Keld Ejdrup Markedal og Jens Christian Sørensen ved separations-testanlægget på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitets Frederiksberg Campus.
I dag dyrker man rapsen for olien, mens presseresten er et overskudsprodukt, hvoraf en del bruges i kvæg- og svinefoder. Typisk bliver presseresten brugt der, hvor man kan slippe af med den, og det er ærgerligt, for proteinindholdet er af høj kvalitet, og med den nye separationsmetode udviklet på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet kan man af presseresten udvinde højkvalitets protein, der kan bruges til fødevareingredienser. Samtidig bliver anvendelse og forarbejdning både mere miljørigtig og mere bæredygtig. Forskerne skal nu i gang med at undersøge, hvordan ingrediensindustrien kan bruge de produkter, som metoden baner vejen for.
Øget forsyningssikkerhed
Metoden gør det også muligt at trække de ernæringsskadelige stoffer ud af rapsen og omformulere dem til højkvalitetsstoffer i non-food-produkter. Og jo bedre man udnytter frøet i første omgang, jo færre problemstoffer står man med som affald efterfølgende. De ernæringsskadelige stoffer, der trækkes ud, vil typisk have en høj kvalitet, når de indgår i non-food-produkter som fx cremer og sprøjtemidler.
Proteiner fra raps kan via nænsom separation potentielt blive et mere miljøvenligt alternativ til de store mængder soya, vi importerer fra Sydamerika. Interessante aspekter er fx, at man ikke behøver transportere rapsen over store afstande, ligesom man ikke behøver at leve med de sprøjtemidler, der bruges i andre dele af verden. Rapsen vil samtidig bidrage til forsyningssikkerheden af proteiner.
Højere indtjening
Forskerne arbejder på at tilføre værdi i alle led, begyndende med frøet. Det er vigtigt, at rapsen har det rigtige niveau af fx olie, proteiner, fibre, vitaminer m.m. Værditilførslen sikres via en afregningsmodel, hvor landmanden bliver aflønnet for både protein og olie, når han indleverer raspsen. Det vil give et incitament til både at vælge det rigtige frø, og at dyrke rapsen på den optimale måde i forhold til den videre udnyttelse.
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
Lektor Jens Christian Sørensen, jchs@food.ku.dk
Lektor Keld Ejdrup Markedal, kea@food.ku.dk
Journalist Lene Hundborg Koss, lene.h.koss@food.ku.dk
30 % mere rapsolie
I Danmark høster vi 600.000 ton raps om året. Rapsen presses til en spiseolie, der er anerkendt for dens høje kvalitet, men der har traditionelt ikke været så meget fokus på at få noget ud af den presserest, som er tilbage. Når rapsen er presset, står man i dag tilbage med ca. 400.000 ton rapsmasse, altså størstedelen af den samlede masse på 600.000 ton. En del bliver brugt som proteintilsætning til dyrefoder, men med den nye separationsmetode, som er udviklet på Københavns Universitet, kan man forarbejde en langt større del af rapsen til højkvalitetsprodukter, der kan indgå som proteiner i fødevarer til mennesker.
Metoden kan øge olieudbyttet med 30 %, mens rapskagen gennemgår et stort kvalitets- og værdiløft. Indholdsstofferne heri kan f.eks. udnyttes til nye fødevareprodukter/ingredienser med naturligt E vitamin, emulgatorer og funktionelle proteiner, hvor markedspotentialet er stort. Herved kan man få alternativer til nogle af de dominerende produkter, som er baseret på sojaproteiner.
Bedre proteiner til industrien
Hornsyld Købmandsgaard har i samarbejde med Agrokorn A/S bygget en ny fabrik i Hornsyld ved Horsens, Triple A, hvor en variant af den nye separationsmetode benyttes. Fabrikken producerer højkvalitets indholdsstoffer – overvejende proteiner – til bl.a. fødevareingredienser, der stammer fra soya, men kan også producere fra ærter, hestebønner og lupiner. Indholdsstofferne har store udviklingspotentialer for ingrediensindustrien. De er forarbejdet på en måde, der både er skånsom overfor indholdsstofferne, og som har en utrolig høj ressourceudnyttelse.