Sansernes betydning for ældres spisevaner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FOOD > Nyheder > Sansernes betydning

04. februar 2015

Sansernes betydning for ældres spisevaner

FOOD-forskning

En gruppe forskere fra Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) på Københavns Universitet er gået i gang med at undersøge, hvad svækkelsen af sanserne i alderdommen betyder for indtaget af mad, og hvordan man kan bruge denne viden til at forbedre den kommunale madordning.

Foto: Lene H. Koss

Mange plejekrævende ældre er underernærende, hvilket nedsætter deres livskvalitet og hvert år koster samfundet milliarder af kroner. Forskere fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (FOOD) søger i projektet ELDORADO ny viden, der kan dæmme op for denne udvikling. 

Med professor i sensorisk videnskab Wender Bredie i spidsen skal projektet bl.a. kortlægge, hvordan duftsansen udvikler sig med alderen i den danske befolkning, samt hvilken betydning denne udvikling har for de ældres madpræferencer og indtaget af fødevarer.

”Det overordnede mål med projektet er at finde ud af, hvordan kommunerne bedre kan målrette maden til de ældre, så de får lyst til at spise noget mere og undgår madspild og underernæring,” siger Wender Bredie.

Vi sanser maden anderledes som ældre

Fødevareindtaget påvirkes af individets sensoriske følsomhed for især smag og konsistens. Nogle sanseindtryk stimulerer lysten til at spise, mens andre dæmper den. Duften af mad har fx stor betydning for, hvordan vi oplever en fødevare.

”Vi skal se på, hvad der sker med duftsansen hos de ældre ved at udvikle en testprotokol, som dækker et stort spektrum af maddufte, og som skal afprøves på en række ældre, der er tilknyttet den kommunale madordning,” siger Wender Bredie.

Forskerne ved, at duft i høj grad hænger sammen med smag, og at duftsansen hos mange begynder at forringes fra 55-årsalderen.

”Hvis duftsansen er nedsat eller helt forsvundet, kan det være en årsag til, de ældre ikke kan lide maden. Cirka 80 % af det, vi smager, er duft og er dermed en vigtig faktor i forhold til at kunne genkende og nyde maden, siger Wender Bredie.

Maden og hukommelsen

At maden ikke smager, kan også have noget med hukommelsen at gøre, og det er et andet aspekt, forskerne vil undersøge.

Professor Wender Bredie. Foto: Lene H. Koss

"Hukommelsen bliver langsommere med alderen, og nogle ældre udvikler demens. Vi ved, der også sker nogle ændringer i den sensoriske hukommelse, men vi ved ikke, hvilken betydning disse ændringer har. Man kan forestille sig, det vil have en uheldig indflydelse på appetitten, hvis erindringen om, hvorvidt man kan lide en bestemt fødevare eller ej, forsvinder. Men hvis hukommelsen omvendt kan understøtte en evt. manglende duftsans, kan det måske være en fordel," siger Wender Bredie.

Gruppering af fødevarer efter smagspræferencer

Udover duft og hukommelse vil forskerne danne sig et overblik over, hvilke fødevarepræferencer folk fra 60 år og opefter har.

”Som det er i dag, udleverer kommunerne typisk nogle spørgeskemaer, som de ældre udfylder, men det er i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt. Derfor vil vi lave en forbrugerundersøgelse, hvor vi spørger en stor gruppe af ældre ud om deres fødevarepræferencer,” siger Wender Bredie.

Via undersøgelsen vil forskerne finde ud af, om fødevarerne kan grupperes efter smagspræferencer. Er man glad for flæskesteg, kan man måske også lide kartofler og brun sovs, mens pizza måske har nogle andre sammenhænge.

Vi bliver mere kræsne

Den sidste del af undersøgelsen skal vise, hvor fleksibel man som ældre er i forhold til nye typer af fødevarer. Man ved, at børn i en vis alder har stor modvilje overfor nye typer af madvarer, og man ved også, at modstanden i forhold til at prøve noget nyt i nogen grad genopstår, når vi bliver ældre.

"Og det er jo netop i denne fase, man typisk bliver syg og dermed afhængig af madforsyning udefra. På den baggrund vil vi gerne undersøge, om der er nogle fødevarer, man måske bedre kan vænne sig til at spise end andre," siger Wender Bredie.

Nogle fødevarer skal man prøve at spise 10 gange, før man kan lide dem, mens andre måske kun kræver få eksponeringer. Det handler samtidig om at finde ud af, hvor meget man kan spise af hver enkelt fødevare.