30. januar 2015

Gode muligheder for fødevaresamarbejder med Indien

samarbejde

Leder af Institut for Fødevarevidenskab, Bjarke Bak Christensen, har på opfordring fra Danish Food Cluster skrevet det første blogindlæg til organisationens nylancerede blog.

Indlægget handler om mulige samarbejder mellem indiske og danske universiteter, henholdsvis dansk og indisk fødevareindustri, som Bjarke Bak Christensen blev opmærksom på under en rejse i november 2014. Se Food & Bio Clusters nye engelsksprogede blog. Nedenfor følger en dansk udgave af blogindlægget.

Billede af institutleder Bjarke Bak Christensen

Institutleder Bjarke Bak Christensen.

Af Bjarke Bak Christensen, leder af Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Mælkeproduktionen i Indien stiger med 4 millioner tons mælk om året, nogenlunde svarende til hvad der årligt produceres af mælk til konsum i Danmark. Produktiviteten stiger årligt med 3-4 %, og der investeres massivt i uddannelsessystemet. Sammenlagt skaber situationen grobund for nye fødevaresamarbejder for bl.a. danske virksomheder og universiteter. 

I november var jeg sammen med to kolleger i Indien for at se på mulighederne for dansk/indiske samarbejder på mejeriområdet. Det mest slående er, at der er tale om et land, som befinder sig i en rivende udvikling, som har et højt uddannelsesniveau, og som udgør en potentiel samarbejdspartner for den danske fødevarebranche.

Indien har en spændende diversitet af mælkeprodukter, og fx når det gælder fermenterede produkter, kan man lade sig inspirere til nye innovative produkter til det danske marked. Der laves mange naturligt syrnede og gærede produkter, som ofte har en relativ lang holdbarhed udenfor kølekæden. Produkterne produceres ved hjælp af metoder, som i vid udstrækning er gået i glemmebogen herhjemme. Det gælder bl.a. produkter, der kombinerer mælk og korn, linser eller grønsager til komplette måltider med et højt indhold af kulhydrater, protein og fedt. I dansk sammenhæng kan disse typer af fermentering især bruges, når man skal udvikle nye interessante smage.

Et marked for måleudstyr

Samtidig står det klart, at vi også som universitet kan bidrage med noget – fx med hensyn til vores modeller for samarbejde med fødevareindustrien, og hvad det skaber af muligheder for innovation. Jo mere det indiske marked bliver systematiseret og effektiviseret – ikke mindst i kraft af de kandidater universiteterne uddanner – jo mere interessant bliver markedet også for danske virksomheder.

Et af problemerne for den indiske mælkeindustri er, at mælken ofte blandes med uvedkommende stoffer for at forøge mængden. Man mener, at op mod 80 % af mælken er manipuleret med alt muligt, fra opvaskesæbe til olie. Typisk har landets mange mælkekooperativer kun mulighed for at måle mælkens fedtprocent, hvorfor der er brug for instrumenter, som udover fedtprocenten, kan måle for en række stoffer, der bruges til at fortynde mælken.

Vægt på praktisk erfaring

Vi besøgte Anand Agricultural University, National Dairy Reseach Institute (NDRI) samt Mansinhbhai Institute of Dairy & Food Technology(MIDFT), hvor man uddanner bachelorer og kandidater med tanke for at sende dem i jobs på mejerierne. En del af de studerende er børn af bønder, der leverer mælk til det lokale mælkekooperativ – helt ned til 1-3 liter fortrinsvis bøffel- eller komælk om dagen. Dermed er der en ekstra gulerod for bønderne, hvis børn får mulighed for at få en eftertragtet uddannelse, såfremt de både er flittige og godt begavede. Der er nemlig skrappe adgangskrav til universiteterne, som optager få, men til gengæld meget højt kvalificerede studerende.

De tre ovennævnte universiteter har et stærkt set-up, når det gælder laboratorier og mejerifaciliteter. De studerende får praktisk erfaring på universiteternes egne mejerier, som hver dag producerer kommercielle mælkeprodukter. Universitetet i Anand producerer fx 100.000 liter mælk om dagen, svarende til mælkeforbruget i en mellemstor dansk by. De studerende tilbringer et år af deres uddannelse med at arbejde i mejerierne i forskellige jobfunktioner. Til gengæld er der mindre fokus på innovation, som derfor kunne være et område for potentielle samarbejder med dansk fødevareindustri og universiteterne

Efterspørgsel på innovation

Vi ved, at innovativ produktudvikling i mejerisektoren kræver et meget højt uddannelsesniveau, og her stormer Indien frem med 180 kilometer i timen. Men det er efter vores opfattelse et uddannelsessystem, der stadig har meget stor fokus på paratviden, fremfor evnen til at løse problemer og få ideer, hvilket også blev bekræftet af de tre virksomheder, vi besøgte, nemlig Chr. Hansen, IndiFOSS og GEA. Her efterspurgte man både mere samarbejde med de indiske universiteter og bedre innovationsevner blandt de indiske kandidater, og det er her, jeg ser det største potentiale for både danske universiteter og virksomheder, der kan tilbyde vigtig knowhow på disse områder. Til gengæld kan vi som sagt lære noget om f.eks. innovative fermenterede produkter, der kan skabe nye produktsammensætninger og smagsretninger til det danske marked.

 

 

 

 

Emner