Ældre skal have bedre mad: Underernæring koster milliarder
Hver anden ældre på plejehjem og under indlæggelse taber sig utilsigtet, og 20% af de skrøbelige, plejekrævende ældre vejer for lidt. Det nedsætter de ældres livskvalitet og koster samfundet 6 mia. kr. om året. En ny hvidbog fra Københavns Universitet og Madkulturen kortlægger den samlede viden om ældremad og peger samtidig på, at mere velsmagende mad og bedre fællesskab omkring måltiderne kan være det, der skal til for at styrke ældres sundhed og spare samfundet for milliarder.
Et pilotprojekt i Roskilde Kommune, udviklet af Madkulturen, har vist, at madværksteder, hvor ældre mødes en gang om ugen og laver mad og spiser sammen, giver stor glæde og især styrker samværet og fællesskabet. Foto: Madkulturen.
Alt for mange ældre spiser for lidt, bliver syge og har for ringe livskvalitet. Det har alvorlige konsekvenser for den enkelte ældre og gør, at de ofte har sværere ved at klare de daglige opgaver såsom personlig pleje, rengøring m.v. Samtidig bliver der 50% flere danskere over 65 i løbet af de næste 30 år. Dermed står samfundet overfor en stor udfordring. Det er baggrunden for, at Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt den samlede forskningsbaserede viden om måltider til ældre i en hvidbog.
Vi overser det mest basale
Hvidbogens konklusioner peger på, at nogle af udfordringerne skyldes, at vi overser det mest basale, når vi beskæftiger os med maden til vores ældste medborgere: Mens vi ved rigtig meget om hvilke næringsstoffer, der skal være i maden, er der meget lidt forskning i madens kulinariske kvalitet, rammerne for måltidet og betydningen af det sociale samvær.
Madkulturens direktør, Judith Kyst, opfordrer både kommuner og forskere til at tage udgangspunkt i den ældre selv: ”Vi ved, at jo mere de ældre selv kan, jo bedre er deres helbredsmæssige tilstand. Derfor er det oplagt, at vi involverer de ældre i at være mest mulig selvhjulpne og tager udgangspunkt i deres ønsker og behov, når vi planlægger den mad, som de ikke længere selv kan lave. Så vi tager udgangspunkt i, at maden skal nydes – og ikke bare i ernæring, hygiejne og økonomi.”
Institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring professor, dr. med Arne Astrup har sammen med den øvrige arbejdsgruppe fra Københavns Universitet udpeget nogle områder, hvor der er stort behov for at få mere viden om, hvad der kan gøre en forskel ift. de ældres sundhedstilstand: ”Mange studier med henblik på at forbedre de ældres ernæringstilstand fokuserer primært på en indsats bestående af industrielt fremstillede energi- og proteinrige drikke og ikke på, hvorvidt måltider med høj kulinarisk kvalitet kan have en positiv effekt. Når vi tror, at madens kulinariske kvalitet eller fællesskabet omkring måltidet er afgørende, skal vi kunne vise det – så det også bliver prioriteret i virkeligheden.”
Nabohjælp til ældremad?
I hvidbogen refereres blandt andet en rapport udarbejdet af Arla og Kost- og Ernæringsforbundet, som vurderer, at de samlede omkostninger ved en målrettet indsats overfor bespisningen af ældre ville være mere end dækket af besparelserne ved en bedring i deres sundhedsstilstand. Udfordringen er dog, at besparelserne ikke umiddelbart kommer udbyderne af ældremåltider til gode: ”Det er ærgerligt, at sammenhængen mellem omkostninger og besparelser ved en god ældrebespisning udgør en potentiel barriere for ældremåltider af tilstrækkelig ernæringsmæssig og gastronomisk kvalitet” siger professor Arne Astrup
Han bakkes op af Judith Kyst, der pointerer, at der er behov for at få mere viden om, hvor man sætter mest målrettet ind: ”Det kan være på prisloftet for udbragt mad, kontraktformen for madudbringning, optimeringen af transportruter og madspild. Men det kan også være, at man skal udvikle nye og mere fleksible koncepter for fremstilling af ældremad. For eksempel kunne man gøre det mere økonomisk attraktivt for naboer, venner og familie at hjælpe med madlavning og deltage i spisning.”
|
Skønne Måltider til Alle Gamle Hvidbog om nærende måltider med kulinarisk kvalitet til ældre |
Hvidbogen er udarbejdet af
Professor Susanne Gjedsted Bügel, formand
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Professor Wender Bredie
Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
Projektchef Andreas Buchhave Jensen
Madkulturen
Lektor Jørgen Dejgård Jensen
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Projektkonsulent Christine Bagge Petersen
Madkulturen
Mad og Måltidskonsulent Karen Leth
Kost og ernæringsforbundet, udlånt til Madkulturen
Som ekstern ekspertise har været tilknyttet
Seniorforsker Anne Marie Beck
Herlev Hospital
Læge, videnskabsforfatter Jerk W. Langer
Selvstændig
Yderligere informationer
Professor, dr. med Arne Astrup Institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring (NEXS), Telefon: 2143 3302 Mail ast@nexs.ku.dk
Professor Susanne Gjedsted Bügel Institut for Idræt og Ernæring, Telefon 3533 2490 Mail: shb@nexs.ku.dk
Kristian Levring Madsen Teamleder NEXS Kommunikation, Telefon: 4048 1684 Mail: kma@nexs.ku.dk
Madkulturens Kommunikationschef Rikke Houkjær, Telefon: 5050 6249 Mail: rikkeh@madkulturen.dk