Mejeriingeniøruddannelsen stormer frem takket være virksomhedssamarbejde

I 2012 blev Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen (IbM) stiftet for at tage sig særligt af rekruttering af mejeriingeniører, som der var opstået mangel på i aftagervirksomhederne.

”Der skete en negativ udvikling af optaget på mejeriingeniøruddannelsen, da uddannelsen gik fra at være en selvstændig kandidatuddannelse til at være en bachelor- og kandidatuddannelse sammen med fødevarer generelt. Optaget gik tilbage fra at ligge på knap 20 nye studerende om året til knapt 10. Det betød, at vi havde brug for en særlig målrettet indsats i forhold til rekruttering, som lå ud over det samarbejde, universitetet og branchen i øvrigt har om uddannelsen, som foregår i Mejerikontaktudvalget,” siger sekretariatsleder for IbM,” Anne-Sofi Christiansen.

Mejerikontaktudvalget, der blev nedsat i 2007, består af medlemmer fra både universitetet og fra mejeribranchen.

Set i lyset af nogle meget små årgange, hvor der kun blev uddannet 5-6 mejeriingeniører, arrangerede Arla Foods og Dansk Mejeriingeniørforening i 2011 en workshop for at finde ud af, hvad man kunne gøre. Der blev nedsat fire arbejdsgrupper med deltagelse af en række aftagervirksomheder samt Københavns Universitet, og det endte med, at man kunne invitere til en stiftende generalforsamling for IbM i november 2012.

Men hvad er forskellen på det arbejde, Mejerikontaktudvalget gør, og det arbejde, IbM gør? Begge har jo et mål om yderligere rekruttering til uddannelsen.

”Den største forskel er, at industrigruppens virksomheder bidrager med et budget. Og selvom vi kun har 4-500.000 om året, betyder det, at vi både kan udarbejde noget materiale om uddannelsen og skabe rigtig mange aktiviteter for potentielle studerende – vi kan vise branchen og jobmulighederne frem.”

Optaget er jo steget, og antallet af nyuddannede mejeriingeniører per år er steget fra cirka 10 til 20-30 stykker om året frem til 2020. Hvordan har I båret jer ad?

”Vi har fx lavet et ambassadørkorps af studerende og nyuddannede, som hjælper os med rigtig mange ting. Og så holder vi arrangementer. Nogle arrangementer kommer i stand i samarbejde med Københavns Universitet, andre står IbM selv for. Det første arrangement, vi deltog i, var et åbent hus på universitetets Nørre Campus. Vi havde 2-3 ambassadører med os, og fik også nogle unge mennesker i tale. Vi tastede dem ind i vores database og fik ved den lejlighed mulighed for at fortsætte kommunikationen med 30-40 unge potentielle mejeriingeniør-studerende. Og så gik vi ellers i gang med at skabe flere arrangementer.

Hvordan får I de unge til at interessere sig for netop jeres budskab?

”Vi ved, at de studerende, der vælger mejeriuddannelsen, gør det, når de møder den spændende hverdag på mejerierne i virkeligheden. Så vi viser dem nogle mejerier, så de kan mærke den passion, som eksisterer derude. Vi laver forskellige ture med de studerende. Vi kører en årlig tur med en karrierebus, som over to dage, besøger 6 forskellige aftagervirksomheder, herunder selvfølgelig mejerier. De får alt betalt, fra de går ind i bussen, til de stiger af igen. På karrierebussens ture er der typisk en medarbejder fra IbM-sekretariatet med plus et par ambassadører, der er tovholdere på dagen. På en anden tur inviterer vi dem til Mejeribrugets Dag på Fyn, hvor de ser en virksomhed og er med til udstilling og foredrag på Kold College. Endeligt inviterer vi til den store årlige Food Tech-udstilling i Herning, hvor branchen er bredt repræsenteret.”

FOOD glæder sig over samarbejdet

På Københavns Universitet er leder af Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), Anna Haldrup, imponeret over branchens initiativer.

”I min optik er det fantastisk, at en række aftagervirksomheder til mejeriingeniørerne finansierer en koordineret indsats i forhold til at sikre et højt niveau på uddannelsen, et praktikophold og ikke mindst, at der bliver rekrutteret studerende nok til at udfylde jobbene i fødevareindustrien og en række relaterede industrier,” siger Anna Haldrup.

Aftagervirksomhederne sikrer, at der er praktikpladser og betaler også lønnen til de studerende i praktikperioden.

”I første omgang betyder det noget for, om de studerende får øje på bacheloruddannelsen i Fødevarer og ernæring, der føder ind til kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab, hvor man så kan vælge mejerispecialiseringen. Og undervejs på bacheloruddannelsen gør IbM rigtig meget for at vise, at der er tale om et aktivt, interessant og innovativt erhverv, hvilket nu har ført til, at antallet af nyudklækkede mejeriingeniører er mere end fordoblet,” siger Anna Haldrup.

Kandidater med overblik over produktionen

Mejeriingeniørerne har en bred uddannelse, som gør, at de bliver brugt bredt i fødevareindustrien samt i medicinal- og biotekindustrierne.

”Det skyldes nok, at de kommer ud med en helhedsforståelse, som man er nødt til at have som mejeriingeniør, fordi mælk og mejeriprodukter er meget komplekse. I arbejdet med mejeriprodukter får man indsigt i mælkens forskellige indholdsstoffer, men også i de kemiske, fysiske og mikrobiologiske forhold i produkterne samt i processer og emballering m.m. Alle disciplinerne er samlet i mejeriprodukter. Som studerende skal man derfor forholde sig til mange og ofte meget komplekse processer i en produktion, hvilket også betyder, at man bliver i stand til at gå i dialog med mange andre faggrupper,” siger Anne-Sofi Christiansen.

Hun understreger også, at mejeripraktikken, hvor de studerende i løbet af et halvt år er i praktik to forskellige steder i industrien og tager kurser på Kold College også spiller en stor rolle i forhold til de færdigheder, mejeriingeniørerne har efter endt uddannelse.

Emner