28. oktober 2016

Sundhedskonsulent med smag for sensorik

Alumne-interview

Line Andersen er kandidat i Gastronomi og Sundhed (nu Fødevareinnovation og Sundhed), og er ansat som sundhedskonsulent i Holbæk Kommune. Her arbejder hun strategisk med sundhed på børneområdet samt med mad og måltider generelt.

Sundhedskonsulent Line Andersener alumne fra Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet. Foto Dorte Fokdal Harring

Hvorfor valgte du at læse Gastronomi og sundhed på kandidatniveau?

Da jeg var færdig med min professionsbachelor i Ernæring og Sundhed ville jeg gerne arbejde med folkesundhed – fx kampagner for forebyggelse og sundhedsfremme – eller kostvejledning og nørde lidt med næringsstoffer, og hvad det nu er, vi skal spise for at være sunde. I stedet gik det sådan, at jeg fik job som kantineleder på en STU og daghøjskole for voksne udviklingshæmmede, og her gik det op for mig, at min interesse i virkeligheden var i, hvad det er, der gør, at vi spiser, som vi gør. Uddannelsen i gastronomi og sundhed er en god blanding af ernæring og sundhed, fødevarevidenskab, godt med sensorik, psykologi og forbrugervidenskab – dvs. de mekanismer, der danner vores fødevarepræferencer, og de knapper vi kan skrue på for at påvirke folk til at spise sundere – uden den sædvanlige løftede pegefinger. Det tiltalte mig meget.

Hvad laver du som sundhedskonsulent i Holbæk Kommune?

Mit første job i kommunen var at booste Holbæks skolemadsordning som konsulent for det centrale køkken – både sundhedsmæssigt i forhold til madens næringsstofindhold, men også kulinarisk i forhold til hvilken mad, vi gerne ville præsentere samt kommunikation vedrørende madordningen til skolerne. Jeg har tidligere arbejdet i køkken, og det gjorde nok, at personalet ikke opfattede mig så meget som én ”der kommer fra kommunen”, men mere som en af deres egne, hvilket gjorde arbejdet lettere.

Holbæk Kommune er organiseret efter kerneopgaver, ikke forvaltninger, og som noget nyt er jeg blevet sundhedskonsulent dedikeret til kerneområdet, Læring og Trivsel (børneområdet). Her har jeg en kordinerende rolle i forhold til sundhed generelt på børneområdet fra 0 år til udgangen af folkeskolen. Derudover har jeg stadig kostområdet, hvor jeg blandt andet arbejder med ældremad, kommunens personalekantiner og mad i daginstitutioner og skoler.  

Jeg har fx arbejdet med at undersøge, hvordan kommunens produktion af mad til ældre og bosteder skal tilrettelægges i fremtiden: Skal maden fx være varm, kold, frossen osv., og skal den produceres lokalt eller centralt. Jeg har, i samarbejde med den ledende økonoma, udarbejdet en rapport og arrangeret et temamøde for byrådet, der skulle tage en politisk beslutning på området. I det hele taget er der en del politisk betjening i jobbet.

Hvordan ser du på dit job?

 Jeg er super glad for mit arbejde. Der er rigtig mange aspekter i det, og jeg kan godt lide, at der er så mange forskellige typer opgaver. Jeg pendler fra Østerbro, men har til gengæld nogle meget fleksible arbejdsbetingelser og styrer i høj grad selv mine opgaver og min tid.

Hvad var det bedste ved uddannelsen?

Det er en vildt spændende uddannelse, og jeg havde samlet en masse læselyst sammen på det tidspunkt, så det var fantastisk. Jeg var især rigtig glad for sensorik og madens sociologi og psykologi. Derudover kunne jeg godt lide tværfagligheden, der giver et bredt fundament og mange muligheder samt kombinationen af teori og praksis. Det har givet mig mange interessante nye dimensioner til min viden om ernæring og sundhed.

Bruger du den viden, du har fra din uddannelse til hverdag?

Jeg synes, jeg trækker meget på min ”grundviden” om mad og sundhed. I det daglige bruger jeg den rigtig meget som afsæt til at søge mere specialiseret viden, som jeg videreformidler på den ene eller den anden måde. Men jeg bruger den også helt praktisk til fx at tænke over, hvad der skal til for at få børn til at kunne lide grønsager. Hvor mange gange skal de fx spise en grøntsag, før de begynder at synes om den, og hvordan præsenteres den bedst? Uddannelsen har klædt mig på til den type af overvejelser. To af Holbæk Kommunes fire børneområder vil gerne undersøge, om de har mulighed for at få egenproduktion af mad i daginstitutionerne. I den forbindelse har jeg kontakt til Fødevarestyrelsen for at undersøge, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre. Daginstitutionerne har en stor tradition for at arbejde med mad og sundhed. Og her ved vi rent faktisk, at hvis der bliver gjort noget ud af måltiderne, både mht. maden, spisesituationen, pædagogerne som rollemodeller, inddragelse af børnene osv., så bliver børnene nysgerrige og engagerede og får lyst til at spise og prøve nye ting – og det er jo en fryd, hvis vi kan få børnene til at kunne lide at spise sundt.

 

Emner