Kursus i hurtigmetoder til kvalitetsmålinger af fødevarer bliver obligatorisk for bachelorstuderende – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FOOD > Nyheder > 2016 > Kursus i hurtigmetoder...

26. oktober 2016

Kursus i hurtigmetoder til kvalitetsmålinger af fødevarer bliver obligatorisk for bachelorstuderende

NIRS

Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet gør et kursus i nær-infrarød spektroskopi til måling af fødevarekvalitet obligatorisk allerede på bachelorniveau.

Denne artikel er også bragt i Plus Proces nr. 10/2016.

Forsker ved NIR-spektroskopi i laboratoriet på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet. Foto: Lene Hundborg Koss

Postdoc Klavs Martin Sørensen fra FOOD-sektionen Kemometri og Analytisk Teknologi, er ansvarlig for kurset, som bliver introduceret på teknologispecialiseringen af bacheloruddannelsen ”Fødevarer og ernæring” for første gang til januar.

Nær-infrarød spektroskopi er en analysemetode, som blandt andet kan bruges til at bestemme indholdet af kemiske komponenter som fx vand, protein, fedt og kulhydrater i fødevarer. Metoden kaldes en hurtigmetode, da der ikke kræves speciel prøveforberedelse med giftige kemikalier eller specialiseret viden – prøven kan udtages direkte fra produktionen og analyseres, og resultatet foreligger få sekunder efter. En analyse gennemføres ved at karakterisere infrarødt lys, der enten har gennemlyst eller er reflekteret fra en fødevare. Med viden om hvordan lyset interagerer med fødevaren, kan der tages et ”fingeraftryk” af den kemiske komposition, hvorfra det kan beregnes, hvad indholdet af specifikke komponenter er. Der kan være tale om hele grupper af komponenter, som fx det totale fedtindhold, eller meget specifikke stoffer, fx en bestemt fedtsyre. Metoden er fuldstændig ikke-destruktiv, da lyset ikke påvirker prøven.

”De studerende har tidligere haft mulighed for at vælge kurset og lære om teknologien på kandidatniveau, men nu serverer vi det fra begyndelsen og som et obligatorisk kursus, fordi de vil møde teknologien hyppigere og hyppigere, når de selv starter arbejde i fødevareindustrien,” siger Klavs Martin Sørensen.

Ved brug af de traditionelle metoder til fødevareanalyser tager man typisk kun prøver ved begyndelsen og slutningen af et batch på grund af omkostninger og analysetiden - prøverne tager så lang tid at analysere, at man måske først kan regulere kvaliteten ved kørslen af næste batch.

”Med et NIR-instrument kan man tage prøver meget oftere eller gøre det online, mens produktionen kører, så man måler kontinuert, hvorved man vil kunne finde alle de små variationer, der er i løbet af en produktion. Vel at mærke ikke kun på én parameter, men på mange parametre samtidigt, som kan bestemmes i en enkelt måling på et enkelt tidspunkt – det kalder man Proces Analytisk Teknologi (PAT) eller SPC (Statistisk Proces Control), fordi man hele tiden kan tage de ændringer, man ser i produktionen, og føde tilbage til der, hvor man tager råvarerne ind – og derved få en mere ensartet produktionskvalitet. På kurset vil de studerende lære, hvordan man optager nær-infrarøde målinger under de mest optimale forhold, og i øvrigt hvilke tanker man bør gøre sig, når man sampler fx inhomogene eller komplekse fødevarer,” siger Klavs Martin Sørensen.

Autenticitet af fødevarer

Et godt eksempel på de mange fordele ved nær-infrarød spektroskopi kan findes i kontrasten til den traditionelle metode til at bestemme proteinindholdet i en fødevare. Her vil man udføre en Kjeldahl-analyse, der kræver ganske skrappe kemikalier, en god del tid til hver enkelt analyse, specielle laboratoriefaciliteter og specialtrænet personale.

Postdoc Klavs Martin Sørensen fra FOOD-sektionen Kemometri og Analytisk Teknologi på Københavns Universitet er ansvarlig for kurset, som bliver introduceret på teknologi-specialiseringen af bacheloruddannelsen "Fødevarer og ernæring" og holdes første gang i januar 2017. Foto: Daniel Schultz Madsen

Kjeldahl-metoden måler det totale indhold af nitrogen i fødevaren, hvilket så sidestilles med proteinindholdet. Da kinesiske mælkepulverproducenter i 2008 puttede melamin (en billig nitrogenforbindelse) i mælkepulver for at simulere et højere indhold af protein, blev hundredetusinder af mennesker, heraf mange spædbørn, syge og mindst seks børn døde. Producenterne forsøgte at få laboratoriemålingerne til at vise et højere indhold af protein i deres mælkepulver, og dermed opnå en bedre afregning af deres kunder.

”Havde man kalibreret en kemometrisk model baseret på en simpel nær-infrarød spektroskopisk måling, ville man lynhurtigt have fundet ud af, at der ikke var tale om mere protein, men at der var en forurenende komponent til stede, og dermed kunnet afsløre snyd, før det fik fatale konsekvenser. Metoden er meget udbredt i industrien, og vi vil med kurset give de studerende de værktøjer, der skal til, for netop at kunne verificere rå- og fødevareres autenticitet og detektere lignende problemer. Vi er stolte af kurset, for jeg tror ikke, der findes et tilsvarende andre steder. Vi kobler teori, praksis og industri i et intensivt obligatorisk kursus og bidrager dermed til, at fødevareuddannelsen på Københavns Universitet beholder sin status som en af verdens bedste og gør uddannelsen endnu mere relevant for de studerende,” siger Klavs Martin Sørensen.