Forståelse af samspillet mellem kost, motion og tarmflora skal føre til bedre helbred for ældre – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

FOOD > Nyheder > 2016 > Forståelse af samspill...

10. juni 2016

Forståelse af samspillet mellem kost, motion og tarmflora skal føre til bedre helbred for ældre

Fødevarevidenskab

At faktorer som fysisk aktivitet og kost hænger tæt sammen med sammensætningen og funktionen af vores tarmflora står mere og mere klart. Hvordan disse sammenhænge er i forhold til et godt helbred som ældre, forskes der bl.a. i ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Lektor Dennis Sandris Nielsen er en af de forskere, der søger svar på, hvordan man kan sikre de ældre en bedre sundhedstilstand og dermed også en bedre alderdom.

Skrevet af Lene Hundborg Koss, FOOD Kommunikation, Københavns Universitet

En kombination af protein og fysisk aktivitet kan forebygge tab af skelet-muskulatur-masse med deraf følgende svækkelse og sygdom hos ældre. Forskerne undersøger i øjeblikket, hvad der er den optimale kombination af fysisk aktivitet og protein-indtag. Foto: Marie Haulund Otto.

Der er en stigende erkendelse af, at tarmfloraen kan være en nøgle til forebyggelse af sygdom og svækkelse hos ældre.

”Med hensyn til tarmfloraen bliver vi født sterile, hvorefter tarmsystemet bliver koloniseret af en masse forskellige mikroorganismer. Herefter går vi ind i en mere stabil fase, og når vi bliver ældre begynder der så igen at ske forandringer. Nogle af disse forandringer, mener vi, kan være forbundet med andre negative ændringer, fx dårlig fysisk formåen, metabolisk syndrom og måske endda også med kognitive ændringer” siger lektor ved Institut for Fødevarevidenskab (FOOD)Københavns Universitet, Dennis Sandris Nielsen.

Udenlandsk forskning har vist, at der er en markant forskel på tarmfloraen hos ældre, som bor i eget hjem og ældre, som bor på plejehjem.

”Ældre, som boede i eget hjem havde i en irsk undersøgelse markant flere forskellige typer af bakterier i tarmfloraen end ældre, som boede på plejehjem – ligesom de ældre på plejehjem havde en tarmflora skævvredet i retning af et højere indhold af såkaldt pro-inflammatoriske bakterier. Disse forskelle hænger så igen sammen med ret store forskelle i, hvad de to grupper af ældre spiste. De ældre i eget hjem havde fx et større forbrug af fødevarer som fed fisk, brune ris og hvidløg, mens de ældre på plejehjem fx spiste mere hvidt brød, mosede kartofler og smør. Dette mulige link mellem kost, tarmflora og sundhed hos ældre er særdeles interessant og åbner potentielt op for nye muligheder for at sikre et bedre ældreliv ved aktivt og målrettet at tænke kost og tarmflora ind i fx genoptræningsforløb,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Lektor Dennis Sandris Nielsen. Foto: Lene Hundborg Koss

Med disse forskningsresultater i bagagen skulle man tro, man bare kan ændre kosten i en sundere retning, men det er ikke så enkelt.

”Man kan jo godt ændre kosten, når det drejer sig om unge mennesker, men det er sværere med ældre. For hvis man fx ikke kan tygge maden, er det jo helt fair at spise mosede kartofler, selvom grove grønsager måske havde været sundere, og det kan være fint med mælkebudding fremfor rugbrød, hvis man ikke kan synke,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Protein og fysisk aktivitet kan forbedre funktionsevnen

I forhold til at bevare en god funktionsevne som ældre og forhindre tab af skelet-muskulatur-masse ved forskerne godt, hvad der virker: Protein og fysisk aktivitet. Men man ved ikke, hvor meget protein, og hvor lidt fysisk aktivitet, der er godt nok, hvilket forskerne i projektet CALM ved Københavns Universitet er ved at undersøge med hjælp fra 245 ældre over 65 år. En del af de ældre er blevet udvalgt til at træne hårdt i et år, mens en anden gruppe gennemgår et lettere, hjemmebaseret træningsprogram, ligesom der også gives kosttilskud i form af protein.

Gruppen, der får proteintilskud er delt op i to undergrupper:

  • En undergruppe drikker protein-shakes med valleprotein – dvs. et pulver, der rystes op med vand, juice eller anden væske – to gange om dagen. Derudover skal de fortsætte med deres almindelige liv. Valle har en god sammensætning af proteiner og indeholder fx aminosyrer, som vi ikke selv kan danne. Biotilgængeligheden er høj, dvs. at proteinerne nemt optages i kroppen.
  • En anden undergruppe drikker protein-shakes med kollagen, som er noget af det billigste protein, man har. Hypotesen er, at valle er bedre.

Der er også en kontrol-gruppe, som får kulhydrater med samme kalorieindhold i stedet.

De ældre, der er udvalgt til at dyrke motion, er også delt op i undergrupper:

  • En undergruppe dyrker let motion og får protein-shakes. Den lette motion foregår i hjemmet, hvor de ældre arbejder med en elastik, laver benløft og rejser sig op et bestemt antal gange i løbet af dagen. Det fysiske program tager 20-30 minutter og gennemføres 5 gange om ugen. Der er tale om fysisk aktivitet, man kan dyrke, mens man ser fjernsyn eller taler med en god ven eller veninde.
  • En undergruppe dyrker hård motion. De styrketræner i et fitnesscenter på Bispebjerg Hospital tre gange om ugen. Denne gruppe får også protein-shakes.

”Vi ved, den hårde træning virker, men vi ved også, at der er en tendens til, at motivationen falder, når interventionen holder op. Man ved godt, hvad man har godt af, men man gør det ikke. Tanken med interventionen er især at undersøge, hvor stor forskel der er på effekten af den hårde motion i kombination med proteintilskud og den lette motion i kombination med proteintilskud, så man måske bliver i stand til at anbefale noget, som de ældre har en god mulighed for at gennemføre,” siger Dennis Sandris Nielsen

Efter et års intervention vil forskerne undersøge, hvilken sammensætning, der er bedst i forhold til at bevare skelet-muskulatur-massen.

De ældres opfattelse af kosten undersøges

Kostdelen af CALM-projektet undersøges af sektionen Fødevaredesign og forbrugeradfærd på Institut for Fødevarevidenskab (link til artikel om sektionen). Susanne Bølling Laugesen, som har en ph.d. indenfor sensorik og forbrugervidenskab, arbejder på projektet som postdoc.

”Vi ser grundlæggende på to ting. Den ene er udvikling af genkendelige, dagligdags fødevarer, som både er velsmagende og samtidig har et højt proteinindhold - fx har vi udviklet et rugbrød og en chokolademousse, som smager godt og har et højt indhold af protein. Det andet er de ældres opfattelse af valle-protein-shaken før og efter interventionen. Vil den positive effekt, som shaken har på deltagernes fysik, betyde, de lærer at acceptere smagen af shaken? .Eller vil de udvikle en stigende aversion mod smagen? Shaken smager nemlig ikke særlig godt, første gang man bliver præsenteret for den,” siger Susanne Bølling Laugesen. Hun understreger, at arbejdet med sensorisk accept og genkendelighed er enormt vigtigt, hvis man vil have folk til at følge nogle officielle råd. De skal vide, hvorfor de skal gøre det, og så skal det være nemt.

Med hensyn til gruppen, der dyrker hård motion, mødes deltagerne i hold på 8-10 stykker til fitness på Bispebjerg Hospital, og efter træningen sidder de i omklædningsrummet og snakker.

”De har kage og kaffe med, og blander måske protein-shaken i kaffen og har en snak imens. Der opstår noget socialt omkring træningen og sker en masse, som ikke kun handler om mad og motion. Og det skal man også have styr på som forsker, når man vil finde ud af, hvad der virker. Etnologer fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet beskæftiger sig med denne del af projektet og laver bl.a. interviews med alle de ældre,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Det kan fx handle om, hvordan de ældre ser på protein.

”Man kan godt som forsker sige, du får det bedre, hvis du spiser protein, men hvad nu, hvis folk ikke ved, hvad protein er? En af de ældre sagde fx: Mine kone tæller kalorier, så hvis jeg kommer hjem med noget med mange kalorier i, får jeg skældud. Mange holder kun øje med kulhydrater og fedt, men ikke så meget med proteiner. Det er jo ret vigtigt i forståelsen af, hvorfor folk måske ikke gør, som de burde rent sundhedsmæssigt,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Udvikling af et screeningsværktøj i projektet COUNTERSTRIKE

Hvis man ved, hvilke ældre, der har en høj risiko for at tabe store mængder skelet-muskulatur-masse (og dermed udvikle sarkopeni) kan man sætte ind med forebyggelse. Derfor er forskerne i projektet COUNTERSTRIKE gået i gang med at udvikle en metode, der kan bruges til at screene ældre for, om de er i risikogruppen.

Foto: Bispebjerg Hospital.

Bispebjerg Hospital laver de en række undersøgelse af kohorten på de 245 ældre for at finde ud af, hvordan de har det. Fx måler man håndstyrken, ser hvor mange gange man kan sætte sig og rejse sig op fra en stol indenfor 30 sekunder, hvor mange kilo man kan presse med henholdsvis højre og venstre ben. Der bliver foretaget knogleskanning og MRI-skanning, der bestemmer fedtprocenten, der testes for diabetes og forstadier til diabetes, måles tegn på betændelsestilstande tillige med en række blodparametre.

”På hver eneste ældre har vi 62 forskellige kliniske og fysiske parametre, der hver især beskriver en lille flig af deres overordnede helbred, ligesom vi er i gang med meget detaljeret at beskrive deres tarmflora og metabolom. Nu er vi så gået i gang med at karakterisere gruppen, som den ser ud ved opstarten. Alle data er sat ind i en multivariat model her på Institut for Fødevarevidenskab, hvor vi har folk, der er verdensførende på dette område,” siger Dennis Sandris Nielsen.

En del af de 62 parametre beskriver grundlæggende det samme.

”Har man stor styrke i højre ben, har man det nok også i venstre. Derfor behøver vi måske kun at tage det ene mål med i vores videre analyse. Tilsvarende: Hvis du er god til at rejse dig fra stolen og sætte dig ned mange gange indenfor 30 sekunder, kan du nok også ret hurtigt bevæge dig 400 meter. Vi prøver at finde de mest beskrivende parametre, og arbejder så videre med dem,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Ved hjælp af de otte mest beskrivende variable har forskerne delt de ældre ind i tre forskellige grupper, hvoraf én gruppe består af de, der er i rigtig god form, én gruppe er i lidt dårligere form, mens én gruppe består af ældre, der bevæger sig langsomt, er overvægtige og præ-diabetiske. Ud fra disse grupper har forskerne identificeret et ”core microbiom” for hver af de tre grupper, dvs. de har karakteriseret de bakterier i tarmen, som er typiske for hver gruppe.  Ud fra de tre kerne-mikrobiomer har forskerne herefter set på, om nogle bakterier i tarmfloraen i højere grad er til stede i den ene gruppe end i de andre.

Tarmfloraen afslører de ældres fysiske form og risiko for sygdom

”Ud fra disse kerne-mikrobiomer har vi ved hjælp en såkaldt ”machine-learning” tilgang identificeret underliggende variable og udviklet en model, der på en robust måde kan forudsige, hvilken af de 3 grupper de ældre sundhedsmæssigt tilhører.  Arbejdet er stadig i gang, men de foreløbige resultater er rigtig positive – og vi kan med meget lille fejlmargen forudsige, hvilken af de 3 klasser de ældre tilhører ud fra deres tarmflora. Nu er vi så ved at undersøge, hvorvidt vi via fx øget motion – ikke bare øger skelet-muskulatur-massen – men måske også ”flytter” nogle af de ældre fra én mikrobiom-klasse til en anden,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Vide perspektiver for tarmflora-forskningen

At forskerne baseret på de ældres tarmflora og metabolom kan fortælle hvilken gruppe, de tilhører, er interessant, da det kan bruges som værktøj til generel screening af ældre for tab af skelet-muskulatur-masse, men muligvis også for andre sygdomme, og derfor hjælpe til tidligt at målrette kost og f.eks. genoptræningsforløb.